Efter ønske ved seneste generalforsamling, har bestyrelsen undersøgt flere leverandører af udstyr, der ifølge leverandørerne selv kan minimere problemer med kalk i vandet, så det bliver nemmere at rengøre f.eks. bruseniche, kaffemaskine, vandhaner og vaskemaskiner.
Det skal pointeres at bestyrelsen ikke står inde for og ikke kan blive holdt ansvarlig for om disse produkter virker eller om de evt. kan skade kaffemaskine, vandhaner, vaskemaskiner m.m. ved at kalk som sidder i installationen ender i disse maskiner efter man er begyndt at benytte disse produkter.
Bestyrelsen har forhandlet et tilbud fra Kalkeksperten, hvor det er muligt selv at installere produktet.
Du kan læse mere om produktet på https://kalkeksperten.dk/
Her har vi fået forhandlet en rabatkode. Rabat koden er: torsted
Rabatkoden gælder fra 1. maj 2025 og 4 mdr. frem. Man kan dermed købe den til 2.995kr. En besparelse på 1.000kr.
Kalkeksperten skriver selv:
Slip for kalkgener – uden at ændre vandets gode egenskaber!
KalkPro 2.0 forhindrer kalk i at sætte sig som belægninger ved at omdanne det til en løs, pulveragtig form, der skylles væk med vandet, eller nemt tørres af – helt uden salt eller kemikalier.
Herudover har bestyrelsen undersøgt et lignende produkt, som dog ikke er en gør-det-selv løsning. Dette produkt kræver at man enten køber/lejer det inkl. montering eller at man vælger løsningen uden montering og selv anskaffer sig en autoriseret VVS´er. Priser ses på LAGURS hjemmeside. LAGUR skriver bl.a.:
Slip for kalkgener – uden brug af kemi
Har du problemer med kalk i din husholdning – fx i elkedlen, på fliserne eller i bruseren – kan det være en fordel at få installeret et LAGUR-anlæg.
LAGUR er en miljøvenlig og driftssikker løsning, der ændrer kalkens struktur, så den ikke længere sætter sig som hårde belægninger.
Du får fortsat samme mængde kalk i vandet, men i en form der er langt mindre generende i hverdagen. Det gør rengøringen nemmere og skåner både installationer og husholdningsapparater.
Løsningen kræver minimal vedligeholdelse, har ingen løbende forbrug af salt eller kemi og kan lejes uden binding.
Læs mere om løsningen på www.lagur.dk
Disse er to mulige løsninger - to forskellige produkter til forskellige priser. Det er op til den enkelte forbruger selv at afgøre om dette kunne have interesse.
Det er også op til den enkelte forbruger selv at bestille og sørge for installation.
Hvis man har yderligere spørgsmål til kalk i vandet eller til dette skriv, er man velkommen til at tage fat i os, så vil vi hjælpe så godt vi kan.